Soundtracket og playlisten er Gotan Project, som jeg først har lært at kende - lang tid efter de gav koncert i København. Musikken passer ret godt til min stemning ligenu, på vej væk fra den gamle verden og mod den nye verden, som sendte tangoen den anden vej - som musikalsk er en endnu en ny verden for mig, der åbner sig - jo mere man dykker ned i den.
Lene afbryder mig og skal se hvad klokken på den bærbare er - 18:56. Praktisk når vi skal vide hvor lang tid vi har rejst indtil nu.
Flyrejsen er som at sidde i et hurtigkørende tog, alle har vinduerne skærmet af mod solen. Det betyder at kabinen er en anelse dunkel - måske er det for at vi alle bedre kan se en film, 2 eller 3 - alt efter hvad jeg har lyst til, eller orker. ind i mellem flyver vi gennem et uroligt luftlag, og det gir fornemmelsen (illusionen) af at sidde i det hurtigt kørende tog. Kabinen har alt læselys slukket, men har farvet indirekte lys oppe over håndbagagerummene, i en eller to farver, roligt og afdæmpet. Det skifter - ikke hastigt - men glider over i nye nuancer, når man ikke lige lægger mærke til det.
Vi får saltkringler i små poser, Minute Maid æblejuice med masser af is - eller tomatjuice, hvis det frister. og køligt vand - det holder rejsehovedpinen på afstand. For der er stadig en lang rejse foran os, 12 timer ifølge Lenes beregninger.
Vi sidder i midtergangen, har et tomt ekstrasæde, tynde blå 'synth´tæpper, og små puder lavet af lette syntetiske fibre. Så der er plads til at sidde, opret, lige, på skrå, eller med fødderne op på vej til en let søvn.
Folk er ikke kun på vej ud, for at besøge familie i Canada, arbejde eller holde ferie. Der er også familier på vej hjem, unge der har kunne have været på studieudveksling i København eller Odense, eller rejsende som skal tilbage, hjem - efter at have været i DK. Kunne de lide København? syntes de om danskere? følte de sig godt tilpas? vender de tilbage med ny lyst til at tage fat på hverdag og weekender, job og alt det andet der altid er med os.
Vi er mange der sidder med en laptop på klapbordet, arbejder, ser film, eller som mig - der sidder og skriver til mig selv, og de kommende ugers læsere. Det føles godt, at skrive lige netop på denne måde, selvom arbejdssproget har det med at liste frem når jeg går i stå - og trænge sig på med altfor velkendte formuleringer. Jeg har brugt mange timer på at skrive arbejdsopgaver - og (bevidst?) forsøgt at gøre opgaven mere 'overkommelig' ved at skrive i vante former, sætningsopbygninger, og formuleringer der ender med at blive standardiseret.
Lene tilbyder et stykke tyggegummi - det bryder tankerne om arbejde og gir plads til at tænke fremad igen. Godt for det - for jeg har en måneds ferie, det er min første egentlige feriedag, og igen bliver jeg spurgt af stewardessen med de røde briller om jeg vil have 'chicken or vegetarian?. Det viser sig at være et sandt batteri af 'hot posh wraps'. Jeps - jeg troede ikke det var mad, men noget varmt til de trængende flyrejsende. Det viser sig at være noget jeg kender, denne gang serveret i en varm, sort, aflang papiræske - der praktisk sørger for at jeg også om 3 minutter har rene fingre. Næsten da.
Det føles godt at tale engelsk/amerikansk. Og minder mig om utallige seminarer, besjælet af venlige, humoristiske, nysgerrige mennesker med forskellige baggrund og nationaliteter, der er mødt frem for at dele et fælles engagement i at arbejde løsningsfokuseret. Så det er nok derfor at mine spørgsmål og små kommentarer til den lune 'fajita' med 'chicken' bliver afleveret med en velkendt venlighed, der er uovervejet og kommer frem af sig selv.
Jeg hører stadig Gotan Project, skriver om at rejse i fly over Atlanten, og bevæger mig fremad med lydens hastighed, jeg ville gerne se vores rute, tider og afstande på den lille skærm i sædet foran mig, men den vil ikke hente data, så jeg skeler til genboens skærm, og kan se at vi er inde over Nordcanada, påvej sydover, til lyden af et orkester der ved hvad de vil.
De holder takten og pulsen for os. Det er godt, vildt godt, og jeg vil høre mere af det fremover. Er jeg heldig (?) får jeg måske en dag prøvet hvordan det er at danse tango til det. Hvordan vil det så være? Velkendt, nyt? forvirrende, for hurtigt? eller for svært? Vi tager det når det kommer.
Kærlig rejsehilsen fra Torsten, DK-laptoptid 19:50.
Seneste update: vi slukker lyset på værelset,Hotel California, 580 Geary Street, San Francisco, lokaltid kl. 24:00. Billederne må vente :-)
