Man lægger hurtigt dagene i San Francisco bag sig. Det sker af sig selv, uden at jeg lægger mærke til det - og især nu. hvor jeg skal samle op på det, inden der er gået så lang tid at det allerede er blevet minder. Billederne vil hjælpe på hukommelsen, men alle de små indtryk af den slags hverdagen altid er fyldt med - og som glider væk, fordi der hele tiden er nye ting der kræver opmærksomheden - dem må I finde i billederne, hvis det overhovedet er muligt.
Om mandagen, d. 28.3., var vi hurtigt afsted efter morgenmaden, og gik fra Geary Street, til Union Square, videre igennem Chinatown, forbi Telgraph Hill og Coit Tower, krydsede Columbus Street, og ned til Pier 39, og Fishermans Wharf. Vi (og en masse andre glade turister) hilste på søløverne, drev rundt i forårsolen, og lod os overtale til en tur på vandet med Wacky Jackys båd. Hun er der ikke selv, men er repræsenteret af hendes besætning på 2 mand, der sørger for at vi )på en lille båd, beregnet på 2-3 mands fiskeri, sejler ud til Golden Gate Bridge, langs havnefronten, under den røde bro, og videre til Alcatraz, og tilbage til Pier 39, efter 1 times sejlads. Fantastiskt tur.
Bill, the captain, fortæller at Wacky Jacky (Jackie) er en ældre kvinde, der som en af de første kvinder på havnen, havde sin egen båd, var dygtig til at fiske - selvom det var svært i starten fordi pengene var små og ingen troede på projektet. Men hun klarede sig godt, og fik et godt liv ud af det. Vi hørte også historien om SF og havnen under krigen, hvordan der blev bygget 'libertyships' (fragtskibe) på rekordtid, primært bygget af kvinder - mændenen var ved fronten.
Vi gik hjem fra havnen, hoppede på en 'cable car', da vi næsten var hjemme ved hotellet, og kørte tilbage til havnen, og endnu en 'cable car' der denne gang førte os det meste af turen tilbage.
Hotellet ligger 1 gade fra store gallerier der praler (?) af at lige netop de har de bedste Chagall billeder til salg. Og på gaden - tæt på Chagall-litografierne i gallerierne - møder vi 'panhandlers' der tigger penge i engangskrus. Det må være et problem, der optager alle for hotellet skriver om det i deres information til gæsterne, og foreslår at vi ikke giver noget, det gør situationen værre. Udaset af jetlag og en million indtryk glider dagen væk og vi falder meget tidligt i søvn.
29.3.2011
Tidligt op, vi vågner begge allerede ved 5-tiden - ligesom forrige dag, måske en eftervirkning af jetlagget. Afsted i den kølige, klare morgenluft, solen er oppe, og på linje 38, der fører os gennem byen ud af Geary Str. og Geary Bld. - ud til Golden Gate Park, der blev lavet for 125 år siden, fremsynet planlagt. De gravede alle klitterne væk - den ligger kystnært, og plantede træer, byggede en kopi af det store drivhus i Kew Garden, London, og indrettede en park, som alle idag sætter pris på - fyldt med alt det parker skal bruges til: store grønne områder, små baseballbaner, stier for løbere og gående, plæner for elskende og studerende der forbereder sig, friluftsscene, museer, søer, og 'meget, meget mere'.
Vi endte ved National AIDS Memorial mindelunden, og var uventet og pludseligt en del af en menneskegruppe, der holdt hinanden i hænderne, i en stor cirkel, mens de hver på skift nævnte et navn på et menneske, død af AIDS.
I receptionen på Hotel California siger de at Tenderloin kvarteret, 1 gade fra hotellet, er et skidt sted at gå om aftenen. Der bliver handlet stoffer på gaden, og havde forledes aften et skyderi. "Hvorfor" spørger vi - svaret er at huslejerne er så lave så folk med lave indkomster har råd til at bo der. Ingen problemer med at gå igennem kvarteret om dagen, men lad vær med det om aftenen. Vi holdt os væk, og nåede aldrig derhen fordi vi fandt en indonesisk restaurant 1 gade væk.
Indehaveren kendte alt til danske badmintons store mestre, det bliver starten på et godt måltid.
Jeres udsendte, Torsten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar