Det hele ligner noget fra et postkort, eller filmkulisser med turister som stand-ins. Alt lugter godt, er pænt og rent, og ret nymalet. Det er kun fordi forhallen i det store Akvarie fortæller historien om et usædvanligt sardin-eventyr, der stod på i 20-25 år, at vi er klar over at vi står på et sted, hvor der engang blev puttet sardiner i dåser, 70 tons i timen. Sardinerne forsvandt, ikke kun fordi der blev overfisket - men også som en del af en cyklus, hvor de 'kommer og går' i bølger af 50 års varighed: havstrømme, temperaturforandringer, og andre ting der spiller ind.
Akvariet er enormt stort, nogle af 'tankene' er så store så der uhindret svømmer en frømand rundt, og fodrer - eller 'trimmer' akvariet. Og alle pointer er understreget når det gælder det fælles ansvar for hvordan vi ønsker at leve fremover. vælg de rigtige fisk når du spiser 'seafood', undgå rejer der opdrættet i dambrug, og en masse andre forslag til os alle. Akvariet er helt nyt, meget stort - måske et af verdens største, og fyldt med skolebørn i alle aldre, turister som os, og en stab på 1600 frivillige for at det hele løber rundt.
Vi skulle næste dag have været videre af Highway 1 fra Monterey, langs kysten til San Luis de Ubispo, men et voldsomt regnvejr og et jordskred ugen forinden har revet Highway 1 væk 2 steder, så vi er nødt til at droppe turen langs vandet og i stedet køre af Highway 101.
Vi kører fra bjergene ind i Montereydalen, der fuldstændig flad, og dækket af frugtbar jord. Overalt er der enorme marker, fyldt med artiskokker, jordbær, salat, broccoli - der bliver plukket og passet af store grupper af markarbejdere. Typisk holder der 8-10 'pickups', og en lastvogn med 10 mobile toiletter fordelt på ladet, og ser man grupper af bøjede rygge, stråhatte, kasketter, hætter - for at skærme af for solen, der skinner fra en lysblå, skyfri himmel.
Vi tager et pitstop undervejs ved en af de 29 missionsstationer, der ligger mellem Baja California, syd for grænsen og så op til San Francisco, lagt med en dagsrejse imellem. En 'el camino, hvor de første stationer er grundlagt i 1779, og bygget som små klostre, med kirkebygning, søjlegange, og huse. Bortset fra de indianske 'adobes' er det de ældste bygninger her er - derfor lidt paradoksalt at man først for nyligt er begyndt at vedligeholde dem.
"..there she stood in the doorway, I heard the missionbell..."
Eagles, Hotel California.
Vi når frem til Madonna Inn om eftermiddagen, ligger lige ved Highway'en, stort, og lidt ekstremt - vil de fleste nok mene. Alle værelser er forskelligt indrettet, og vi har valgt et værelse, der ligner en grotte i et bjerg af granit. Håndvask, gulv, loft, vægge - alt er klippestykker, gule håndklæder og 2 ens 'pink' badekåber, med en spritny fladskærm på væggen og alt det ander der hører til. Men alt koster: morgenmaden er ikke inkluderet, internettet er ikke gratis, kabeltv'et skal der betales ekstra for - og sådan er det også her på Madonna Inn. Kontrastfyldt til de andre steder hvor vi har overnattet.
Vi spiser på en lille restaurant, der ligger ved en lille flod/'creek' - der strømmer igennem San Luis de Ubispo, og bagefter går vi rundt i byens gader, hvor der er 'farmers market: barbecue, brandbiler, grøntsager, fest, boder og masser af mennesker. En rar afslutning på en god dag, med masser af nye indtryk og oplevelser.
Jeres udsendte, Torsten, Lincoln Avenue, Cypress, LA, 3. april 2011.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar